Compliance Officer til SEB Danmark

Copenhagen
Group Control functions – Group Compliance /
Audit, Risk, Compliance & Legal /
On-site
I SEB Danmark søger vi en engageret Compliance Officer med juridisk uddannelsesbaggrund og relevant erfaring.

SEB er en førende international finansiel servicekoncern med store kundebaser blandt både privatpersoner og organisationer.  I Danmark er vi en førende erhvervs- og investeringsbank med et komplet produkt- og rådgivningstilbud til erhvervskunder og institutionelle kunder. Vi er succesfulde og er anerkendt for vores ekspertise og kundecentrerede tilgang, som vi opnår ved at lytte til vores kunder, forpligte os til kvalitet og tillid og tilskynde til en iværksætterånd i alt, hvad vi gør.
 
Lyder det spændende? Så læs med her.
 
Hvordan ser din rolle ud?
Som Compliance Officer i SEB Danmark bliver du en del af et complianceteam med en normering på 4 Compliance Officers, som aktivt understøtter forretningen og ledelsen i 2. forsvarslinje for at sikre, at SEB Danmarks forretning udføres i overensstemmelse med gældende myndighedskrav og styrker troværdigheden i kundernes og de finansielle markeders øjne.
 
Vi har et højt ambitionsniveau og ønsker at levere kvalificeret og værdiskabende rådgivning i tillæg til gennemførelsen af vores kontrolplan.
 
I rollen som Compliance Officer har du i høj grad mulighed for at påvirke udførelsen af compliancearbejdet og være med til at forme din egen rolle, ligesom du får en høj grad af fleksibilitet og mulighed for at balancere arbejde og privatliv. Du vil have daglig kontakt med mange forskellige dele af organisationen, herunder både medarbejdere og ledelsen – ligesom du vil have et tæt samarbejde med kollegaer i Group Compliance.
 
Der vil være mulighed for at arbejde med mange forskellige regulatoriske områder relateret til driften af en erhvervs- og investeringsbank, herunder markedsmisbrug, investeringsservice, og værdipapirtransaktioner, men også mere almen regulering af finansielle virksomheder såsom regler relateret til forebyggelse af økonomisk kriminalitet, databeskyttelse, betalinger, og generel regulering af finansielle virksomheder.
 
Det er en fordel, men ikke et krav, at du allerede har erfaring og kendskab til reguleringen af erhvervs- og investeringsbanker, eksempelvis fra en lignende virksomhed, en kapitalforvalter eller en relevant myndighed.
 
Dine kommende kollegaer i teamet er højt specialiserede og har indgående regulatorisk kompetence, så der vil være rig mulighed for sparring og assistance. Vi samarbejder om gennemførelsen af kontrolplanen og opfyldelsen af vores fælles mål, men det er afgørende, at du er komfortabel med at tage ejerskab over en del af kontrolplanen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

    • Bidrage ved gennemførelse af risikovurdering og planlægning af aktiviteter og udarbejde af kontrolplan
    • Overvåge forretningsområderne i overensstemmelse med teamets kontrolplan
    • Vurdere og evaluere compliance risici løbende og følge op på identificerede risici
    • Rapportere til ledelsen kvartalsvis og ad hoc om identificerede compliance risici
    • Rådgive i forhold til emner og problemstillinger inden for regulatorisk compliance
    • Have eller opbygge ekspertviden om relevante produkter, processer, services og koncepter
    • Forberede myndighedsundersøgelser og anden kontakt med myndigheder
    • Undervise ledere og medarbejdere for at bidrage til en god compliancekultur
    • Være ajourført med relevant regulering og markedspraksis
    • Deltage i eksterne og interne compliancenetværk/forum og diverse koncernaktiviteter

Som Compliance Officer forventes du at være:

    • Proaktiv, løsningsorienteret og samarbejdende
    • Engageret, ambitiøs og i stand til at indgå i et dynamisk miljø
    • Fleksibel på opgavetyper og åben for at bidrage tværfagligt
    • Selvstændig med en høj integritet og en stærk dømmekraft
    • En effektiv kommunikator med stor forretningsforståelse

Som Compliance Officer forventer vi, at du har:

    • En relevant akademisk uddannelse så som cand.jur eller cand.merc.jur
    • Minimum 3-5 års erfaring med compliancearbejde i en finansiel virksomhed eller tilsvarende regulatorisk arbejde, eksempelvis hos en relevant myndighed
    • Erfaring med engelsk på et professionelt niveau, både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder gode rammer for dig som ansat

    • Balance mellem arbejde og privatliv
    • Omfattende trænings- og læringsmuligheder
    • Venlig og imødekommende kultur
    • Internationale karrieremuligheder og arbejdsmiljø
    • Attraktive løngoder
    • Moderne kontormiljø og høj trivsel i hjertet af København
I SEB skaber vi rammerne for en god karriere i et skandinavisk iværksættermiljø med mulighed for løbende personlig og faglig udvikling.
 
Vil du vide mere om SEB www.sebgroup.com/career
 
Det er vores grundlæggende overbevisning, at inklusion og mangfoldighed er afgørende for vores fremtidige succes. Vi stræber efter at have en inkluderende, værdidrevet kultur, hvor medarbejderne føler sig værdsatte, respekterede og involverede, uanset hvem de er, hvad de tror på, eller hvor de kommer fra.
 
Hører vi fra dig?
Da vi udvælger kandidater løbende, opfordrer vi dig til at sende din ansøgning snarest muligt, dog senest den 21. april 2025.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Skov Nielsen, Head of Compliance, SEB Danmark, på tlf.  +45 31 20 65 64 eller via mail soren.skov.nielsen@seb.dk.